Bidrag

I krig for dollaren af BA.scient.pol Bertel Dons Christensen (sendt 2005)

I tiden op til og efter krigen i Irak har den danske debat om årsager og grunde til krigen i høj grad drejet sig om masseødelæggelsesvåben, terrorforbindelser, demokratisering og olie. I den britiske debat har det imidlertid været fremhævet, at krigen også skulle medvirke til at sikre dollarens dominerende position i verdensøkonomien. Og faktisk kan der være noget om snakken. For direkte eller indirekte kontrol over handelen med Iraks olie styrker dollaren - og dermed det amerikanske statsbudget og den amerikanske økonomi på længere sigt.

Dollaren som verdens førende valuta
Den amerikanske økonomi er verdens største, og siden 2. verdenskrig har dollaren været den absolut dominerende valuta i verden. I dag foregår ca. 70 pct. af alle internationale handler i dollar, hvilket gør behovet for valutaen enormt på verdensplan.

Selv ikke den nyslåede euro kan i realiteten udfordre dollaren, på trods af at euroen er valuta i en næsten lige så stor økonomi som den amerikanske. Dollaren har den nemlig den kolossale fordel, at OPEC har besluttet at handle olie i den amerikanske valuta.

Når dette forhold er så vigtigt, er det fordi, olie ganske enkelt er den vigtigste importerede ressource i verden. Ingen lande kan undvære olie, og de færreste stater er som Danmark så heldige at være selvforsynende. En rigelig valutareserve af dollars er derfor de fleste landes vigtigste værn mod oliemangel.

Kun den amerikanske stat kan udstede de nødvendige dollars til at fylde disse valutareserver - og når verdens olieforbrug som i øjeblikket stiger, så vokser valutareservernes behov for dollars til at sikre sig fremtidige oliekøb tilsvarende. For USA har hele denne mekanisme den kæmpe fordel, at kun den amerikanske stat kan udstede de nødvendige dollars til at dække dette voksende behov. Sedlerne koster i praksis ingenting at trykke, men de kan byttes til varer med olieimporterende lande som f.eks. Japan, Indien og Tyskland. Disse lande deponerer efterfølgende dollarsedlerne i sine nationale valutareserver. I realiteten får den amerikanske stat derved rentefrie lån i form af varer for sedler, som først skal betales tilbage, hvis andre stater begynder at sælge ud af deres valutareserver af dollars.
Hele mekanismen forklarer, hvorfor det er muligt for USA at fortsætte med enorme budgetunderskud år efter år. Helt tilbage i starten af 1960’erne begyndte USA at finansiere dele af sit oversøiske militære engagement ved hjælp af underskuddene på de statslige finanser, og USA har flittigt benyttet fremgangsmåden siden da.

Når hele dette komplicerede spind af oliehandel, budgetunderskud og dollardominans kan hænge sammen med krigen i Irak har det én årsag. Amerikanernes ønske om, at verden fortsat skal handle olie i dollars.

Irak valgte euro
Saddam Hussein besluttede i november 2002, at Irak fremover skulle sælge sin olie fra verdens næststørste oliereserver for euro i stedet for dollars. Beslutningen var en åbenlys provokation mod USA, og den gav næring til frygt for at andre større USA-skeptiske olieproducenter som Iran, Libyen og Venezuela på et tidspunkt ville få samme idé. På længere sigt kunne det endda tænkes, at den generelt anti-amerikanske saudi arabiske befolkning ville bringe et eurovenligt styre til magten. Et eventuelt Saudi Arabisk skift til handel af olie i euro vil formodentlig få hele OPEC til at tage samme skridt. Store producenter som Rusland, Norge og Storbritannien ville følge OPECs eksempel, hvilket endda ville falde disse stater naturligt pga. deres store økonomiske tilknytning til euroland.

Konsekvenserne af en sådan udvikling vil være uoverskuelige for USA. Olieimporterende lande vil sælge ud af deres energisikrende valutareserver af dollars til fordel for euro. Verdensmarkedet vil blive oversvømmet med dollars, hvilket medfører slem inflation for dollaren. Det amerikanske budgetunderskud vil ikke længere kunne finansieres med seddelpressen, og USA’s nationalbank må endda til at købe dollars tilbage. USA vil kort sagt blive ramt af en stor økonomisk krise i stil med den, der i langt mindre udstrækning ramte Storbritannien efter pundets deroute som verdensvaluta i mellem- og efterkrigstiden.

Vitale interesser på spil for USA
En sådan udvikling vil og skal USA undgå. Derfor var det oplagt at stoppe en potentiel udvikling mod oliehandel i euro ved den første udbryder, Irak. Samtidig sendte aktionen en advarsel til andre stater som Iran og Venezuela, der også har fiflet med tanken om at handle sin olie i andet end dollars. Irak selv er nu tilbage i OPEC og handler pænt sin olie i dollar.

Et militært forsvar af dollaren i Irak kan naturligvis ikke stå alene som forklaring på beslutningen om at gøre det af med Saddam Husseins diktatur. Men argumentet har været underligt fraværende i den danske debat om krigen. Den valuta olie handles i har en stor økonomisk betydning, og hvis et skift til handel af olie i euro på længere sigt blev en realitet, ville det uden tvivl være en trussel mod vitale amerikanske interesser. Måske endda så store interesser at de var værd at gå i krig for.

Bilindustriens antiøkosofi af Jesper Lund Stenbæk (sendt 2005)

I gennem de sidste mange år er bilerne blevet mere og mere moderne. De har blandt andet fået airbag, elruder, aircondition og bedre bremser. Men fokuserer man på bilmotoren, er den modsætningsvist næsten ikke blevet videreudviklet de sidste mange år. Det er stadigværk en stempelmotor med 4 eller 6 cylindre, tændrør og det øvrige velkendte udstyr.

Ovenstående faktum virker yderst mistænkeligt, når man ser det i lyset af, at bilmotoren som bekendt er meget forurenende, eftersom den udleder CO2, og af den grund er en medvirkende årsag til drivhuseffekten. Den manglende udvikling af bilmotoren kan derfor næppe være en ren tilfældighed, og slet ikke når der rent faktisk eksisterer flere forskellige prototyper af miljøvenlige biler, som kan køre mindst dobbelt så langt på en liter benzin som en almindelig bil. Andre endnu mere miljøvenlige kører på gratis energikilder som eksempelvis sollys eller brint.

Når nu det er teknisk muligt at fremstille sådanne miljøvenlige biler, hvad er så baggrunden for, at bilindustrien ikke har påbegyndt en masseproduktion af dem. ACEA (De europæiske bilproducenter) siger hertil ”Vi er i stand til at lave de biler, som markedet ønsker. så hvis der ikke bliver produceret særlig mange af de miljøvenlige biler, er det, fordi der ikke er efterspørgsel efter dem”. Bilindustrien hævder altså, at de ikke producerer dem som følge af manglende efterspørgsel hos forbrugerne.

Til denne årsagsforklaring siger EEB (Den europæiske miljøbevægelse) ”Det passer ikke. Efterspørgslen er der, men bilindustrien vil ikke lave miljøvenlige biler, før politikerne presser dem til det”. Grunden til politikerne ikke for længst har presset dem til at påtage sig et ansvar for miljøet, bunder i, at de mangler magt. Dette skyldes, at når en given bilproducent af landets regering bliver påduttet miljøansvaret, kan den pågældende bilproducent true med at flytte hele sin produktion til udlandet, hvilket regeringen på ingen måde er interesseret i, da det vil skabe arbejdsløshed og dermed lavkonjunktur. På denne måde kan bilindustrien forblive uansvarlige overfor miljøet og derved begrænse sig til kun at pynte på de gamle bilmotorer, i stedet for at udvikl e nye og mere miljøvenlige.

Når bilindustrien tydeligvis har en kæmpe modvilje mod at fremstille miljøvenlige biler, hvad kan baggrunden for dette så være. For at finde ud af de reelle årsager hertil, må man se situationen med bilindustriens øjne. Først og fremmest skyldes det nemlig, at bil- og olieindustrien stort set ejer hinanden, og derfor har bilindustrien en enorm interesse i at fremstille biler, som bruger mest muligt af olieindustriens produkter, såsom benzin og olie. Dette har bevirket, at nye biler bruger lidt mere benzin end tidligere, og derved også forurener lidt mere, men idet benzinprisen generelt er faldet i forhold til inflationen, har vi forbrugere ikke bemærket det økonomisk.

Angående nye bilers svagt stigende benzinforbrug siger ACEA (De europæiske bilproducenter) ”Når nye biler ikke er blevet mere benzinbesparende, er det fordi nyt og bedre sikkerhedsudstyr har gjort dem tungere og fordi ekstraudstyr, som for eksempel aircondition, æder meget af bilens energi”.

Ytringen ovenfor af ACEA (De europæiske bilproducenter) mister sin gyldighed, når den sammenholdes med det faktum, at nutidens biler fremstilles af mindre og lettere metal end tidligere.

Med henblik på andre årsager der ligger til grund for, at bilindustrien fortsat fremstiller meget benzinslugende biler, kan nævnes, at de gamle bilmotorer er utrolig billige at producere, hvilket gør bilerne billige for forbrugerne, som dermed køber flere. Når bilsalget stiger, vil salget af benzin og olie helt automatisk også stige parallelt med, det betyder både olie- og bilindustriens omsætning forøges ved at undlade at producere miljøvenlige biler.

Bil- og olieindustrien gør altså alt, hvad der står i deres magt for at få øget deres omsætning mest muligt. Dette er ydermere årsagen til, at ERT (Bilindustriens lobbyorganisationen) via lobbyisme har sørget for en kæmpe vejnetudvidelse over hele Europa, for derved at skabe mere trafik, og på den måde et forøget salg af benzin og olie. Det forfærdelige i denne sammenhæng er den enorme forøgelse af forureningen, der med sikkerhed vil blive konsekvensen.

Kan det virkelig være sandheden, at bilindustrien er så kynisk og pengefikseret. Kan det rent faktisk passe, at de er fuldstændig ligeglade med miljøet og drivhuseffekten. ACEA (De europæiske bilproducenter) besvarer spørgsmålet ”I har vel en fælles interesse i, at trafikken vokser, og at der bliver flere veje, hvilket betyder øget CO2-udslip?” Kort og konstant med ”ingen kommentar”.

I slutningen af en TV-reklame for Citroën C5 nævnes det, at ”Teknologien skal kun udnyttes, når den skaber fremskidt”. Denne ytring beskriver virkelig fremragende den manglende udvikling af bilmotoren, forstået således at en eventuel videreudvikling af bilmotoren, eksempelvis i form af en mere miljøvenlig og benzinbesparende motor på ingen måde ville skabe fremskridt for olieindustriens omsætning. Dermed ville der heller ikke ske fremskridt for bilindustriens indtjening, eftersom de to industrier, som før nævnt stort set ejer hinanden. Reelt skulle sætningen derfor være ”Teknologien skal kun udnyttes, når den skaber fremskridt for vores omsætning”, men det ville være en omvendt kundemagnet.

Helt fundamentalt har bilindustrien altså ikke videreudviklet bilmotoren de sidste mange år som følge af, at det ikke ville give dem selv en større indtjening på længere sigt. Dette er fuldt ud forståeligt, når man sammenholder det med, at Preben Maegaard, ingeniør hos NFVE (Nordjysk folkecenter for vedvarende energi) har udtalt ”Bilindustriens ansvar rækker vel stort set ikke længere end til, at de skal holde produktionen på det højest mulige niveau og samtidig levere forbrugerne det, de gerne vil have og så i øvrigt sørge for, at der er et overskud til dem selv og på den måde aktionærerne”.

Nu ligger hele årsagen til, at bilmotoren ikke er videreudviklet ikke udelukkende i, at det vil skabe et underskud hos bil- og især olieindustrien at gøre det. Årsagen skal nemlig ligeledes findes i de kæmpe økonomiske risici, der er forbundet med en eventuel uvikling af en førsterangs miljøvenlig ikke-benzindrevenmotor og efterfølgende masseproduktion af den. Dette kapitalmæssige vovespil drejer sig her om de store tab bilindustrien ville få, såfremt forbrugerne fortsat ville foretrække de almindelige benzinmotordrevne biler frem for de nyudviklede miljøvenlige, eksempelvis fordi der til disse nyudviklede biler ingen tankstationer findes, hvor man kan få det de kører på. Hertil skal det nævnes, at sådanne praktiske problemer næppe ville opstå, hvis de miljøve nlige biler ikke krævede tankstationer, et eksempel herpå kunne være, at sollys var deres drivkraft. Men det ville være utrolig dårligt for olieindustriens indtjening.

Vedrørende øvrige årsager skal det pointeres, at hvis man antog, det blev utrolig populært at være den lykkelige ejer af en sollysdreven bil, ville det sandsynligvis betyde et kæmpe fald i efterspørgslen efter olie og benzin. Olieindustriens indtjening ville altså falde drastisk. Dette er baggrunden for olieindustriens kæmpe interesse i at forhindre udviklingen af en sådan sollysdreven bil og for den sags skyld også andre biler, der ikke lige netop kører på de produkter, som olieindustrien fremstiller.

Da olie- og bilindustrien begge ejer den anden part, har olieindustrien derfor identiske interesser med bilindustrien, nemlig at sørge for der ikke bliver produceret ikke-benzindrevne biler. Denne interesse kommer eksempelvis til udtryk i, at hvis små bilproducenter skulle finde på at påbegynde en produktion af sådanne miljøvenlige biler, vil de resolut blive opkøbt af den store olie- og bilindustri, som efterfølgende vil stoppe produktionen fuldstændig. Dette vil naturligvis ske i al hemmelighed for ikke at blive hængt ud som nogen, der er ligeglad med miljøet. Ydermere forsøger bilindustrien med stor sikkerhed at lægge hindringer i vejen for, at dette brandvarme emne kommer på mediernes dagsorden, da det vil sætte både hele olie- og bilindustrien i en virkel ig dårlig situation. En situation det næsten er en mulighed at komme ud af igen.

Ovenstående er grunden til, at hovedparten af den markedsføring bilindustrien laver, slet ikke nævner noget om bilernes motorer. Dette bunder naturligvis i, at motorerne er håbløst forældede og meget miljøskadelige. Under forudsætning af, at forbrugerne fik disse informationer, vil de sandsynligvis købe en anden bil i stedet for. Derfor fokuserer de fleste bilreklamer kun på alt det andet udstyr, som bilerne har. Udstyr der i øvrigt er udviklet i en grad som er ekstrem, i hvert fald i forhold til bilmotorerne. Med dette ensidige fokus, vil de fleste forbrugere ubevidst få den opfattelse, at den motor bilen har er ligeså højt udviklet, som alt det øvrige udstyr er, hvilket dog langtfra er tilfældet. Men så længe flertallet af forbrugerne ikke har bemærket det, er det da også helt ligegyldigt, eftersom bilsalget vil forblive helt upåvirket.

Som en afsluttende opsummering ligger hovedårsagerne til bilmotorens forældede tilstand i, at bil- og olieindustrien ikke er ansvarlige for miljøet, at olieindustrien ikke ønsker at gå konkurs som følge af en sollysdreven bil revolution, at der er en stor økonomisk risiko ved udviklingen af en miljøvenlig bil og sidst men ikke mindst, at de gamle motorer er billige at lave, hvilket betyder bilerne bliver billigere, så forbrugerne køber flere og benzinsalget øges. Alt i alt har bilindustrien ikke videreudviklet bilmotoren i mange år, fordi det i sidste ende ville give dem selv et stort underskud. Dette har bilindustrien valgt at gøre til trods for, at det har medført mere forurening.

"Chemtrails" forfattet af Thomas Nygaard, sendt til siden januar 2005

”Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad”, sådan lyder en strofe fra den kendte danske sang af Vilhelm Gregersen. Netop denne strofe er meget rammende, for det fænomen der kaldes chemtrails. Oversat til dansk vil det betyde noget i retningen af kemikaliespor, men lad os holde os til den engelske udgave af ordet.

Du har sikker lagt mærke til den hvide stribe, fly trækker med sig. De kaldes på engelsk for contrails og skabes af vanddamp i 10,000 – 30,000 fods højde, når vejrforholdene tillader det. Normalt forsvinder de efter et minuts tid. Chemtrails opfører sig markant anderledes, og er modsat contrails ikke skabt naturligt, men tilsyneladende bevidst sprøjtet ud fra fly. Specielt over Amerika, men de er også blevet rapporteret i mange andre lande over hele kloden. Karakteristisk for dem er, at de som contrails starter ud som en hvid line trukket fra flyet, men i stedet for at være lange og tynde, er de tykke og klumpede. Ofte ser de ud, som om de drypper. Derfra breder de sig langsomt ud til en diset spindelvævsagtig sky, som dækker et stort område af himmelen. Desuden kan der tit ses anstrøg af farverne orange, gul og lilla.

Flyene der optræder i forbindelse med chemtrails, nogen gange i grupper på helt op til 6 fly, er primært hvide KC-135 og KC-10 fly uden registreringsnumre. Naturligvis, fristes man til at sige, for det der foregår, er ikke noget den amerikanske regering har lyst til at tale om. Det på trods af massive protester fra befolkningen. Chemtrails har nemlig vist sig at være sundhedsskadelige, og det er en af grundene til, at de i det hele taget blev lagt mærke til. Symptomerne på Chem-syge minder om influenza og inkluderer vejrtrækningsproblemer og svimmelhed. Det kan tage flere måneder at komme over. En anden grund er den gennemtrængende olie/”lufthavns” lugt som indtræder, når der er blevet sprøjtet i lav højde. I en lille by i Canada er det blevet gjort flittigt, og derfor har man set sig nødsaget til at gå rettens vej. Indtil videre er der dog ikke kommet noget ud af det.

Det hænder, at der bliver sprøjtet så massivt at bløde spind af materie er faldet ned og har dækket anselige arealer. Endelig noget håndgribelig! Der er foretaget diverse laboratorietests af det ukendte materiale, og resultatet er overraskende og alarmerende. Analyserne er kommet op med indhold af pulveriseret aluminium, barium, det kræftfremkaldende stof kiseljord, tørrede blodceller fra mennesker og andre sygdomsfremkaldende stoffer. Aluminiummet i koncentrationer på over 7x højere end hvad der anses som sikkert og sundt for mennesker.

Nu til det store spørgsmål hvem står bag, og hvorfor bliver det gjort?
Ifølge den amerikanske lovgivning U.S Code, Title 50, kapitel 32, sektion 1520a står der, at det er ulovligt for militæret at hyre, eller selv forsøge sig med vejrmodifikations eksperimenter, der kan være skyld i:
1) Død, sygdom eller anden biologisk fejlfunktion i mennesker, dyr, planter og andre levende organismer.
2) Forringe mad, vand og udstyr/materialer af enhver art.
3) Ødelægge eller skade miljøet.

Hvis noget sådan skal finde sted, skal alle der indgår i forsøget være informeret, og der kan kun gives tilladelse, hvis testpersonerne er indforstået med eksperimentet.

Det er alt sammen meget fint, men udelukker det så det amerikanske militær/regering? Svaret er et klart og rungende nej. Historien har vist, at det amerikanske folk gentagne gange har været brugt som forsøgskaniner.

Det er måske unfair altid at skyde skyldes på militæret. Som bekendt er flyene uden kendingsmærker, og derfor skal det ikke udelukkes, at der kan stå andre kræfter bag. Men det overordnede ansvar for at chemtrails får lov til at forpeste luften, må i sidste instans ligge hos de høje herrer i Pentagon.

Størsteparten af teorierne omkring chemtrails går på, at det er noget militært isenkram, der skal afprøves. Her er specielt et militært program interessant. Det såkaldte HAARP projekt. Det er U.S Air Force, der med HAARP ønsker at kunne kontrollere vejret. I en væbnet konflikt ville det være guld værd. Tænk bare hvilken værdi det vil have at kunne tilbageholde regn, skabe oversvømmelser, tørke og storm. Enhver nation vil kunne bringes i knæ, uden at der løsnes så meget som et skud. Til det formål udnytter man den store russiske fysiker Nikola Teslas ideer omkring radio frekvens stråling mod jordens ionosphere. Det er meget teknisk og ikke så nemt at forstå for menig mand.

Så sent som sidste år indrømmede U.S Air Force til CNN, at de havde stoppet en storm over Atlanterhavet ved at bruge produkter fra et firma kaldet Dyn-O-Mat. Firmaet har en hjemmeside, hvor der er en fortegnelse over deres produkter. De har de fancy navne som Dyn-O-Drought og Dyn-O-Storm. Produkter der efter sigende altså skulle kunne påvirke vejret.

Sandheden om chemtrails er uvist, og svaret må desværre siges stadig at blæse i vinden. Når hemmeligstemplede dokumenter endelig bliver frigivet, er halvdelen overstregede og ulæselige. De små bidder af information der lukkes ud af bl.a. tidligere efterretningsfolk, må vi tage til takke med.

Efter at have læst om chemtrails er jeg selv begyndt at kigge op i luften, for det kunne da være spændende, om end en smule skræmmende, hvis det samme foregik i Danmark. Jeg har ikke observeret fænomenet endnu, måske heldigvis?

Links til emnet (er ikke aktiv, som du må kopiere til browser):
http://www.carnicom.com/contrails.htm
http://www.anomalies-unlimited.com/Chemtrails/Chemtrails.html
http://www.geocities.com/canadianchemtrails/
http://educate-yourself.org/ct/
http://www.apfn.org/apfn/experiment.htm
http://www.worldnewsstand.net/health/humanexperiments.htm

Fra Henning/Jonas den 29.08.04

For et stykke tid siden, var der en ting der slog mig mens jeg så fjernsyn. I en reklame for Campino bolsjer, høres der en munter melodi i baggrunden. Lytter man godt er der et slags omkvæd, hvor der synges "feder ikke". Det mærkelige er, at det ikke nævnes ved tale på noget tidspunkt at disse bolsjer ikke skulle fede. Og vi lever jo i en verden, hvor vi går meget op i fedtfattig mad. Man lægger ikke mærke til det de første gange. Det er en nem melodi der ryger direkte ind på hjernen. Det er formålsrigt for producenterne, at man ubevidst har i baghovedet at de ikke feder, mens man køber ind.

PS: Jeg (Lars Bugge) har desværre endnu ikke haft lejlighed til at se reklamen, så jeg kan ikke bekræfte oplysningerne.

Fra: Jonas Jæger 28.04.04

Jeg har fundet et lille anagram - så for at supplere til de mere eller mindre gakkede teorier - så er her et til: Hvis man flytter om på bogstaverne i ordet "santa" (som er det engelske ord for julemand) bliver ordet til "satan" Måske har den amerikanske regering indgået en aftale med paven om at skjule Satans eksistens, så der ikke opstår verdensomspændene panik! De har skjult hans eksistens ved at kalde ham Santa og fortælle, at det er en fyr, der deler gaver ud. På et givet tidspunkt vil hans plan lykkes og hele menneskeheden vil lægge sig for Satans fødder! (og den amerikanske regering...) PS: Jeg ved, at det er en gakket tanke, men det var den, der faldt mig ind. Jeg ved også godt, at det er lidt rodet, men prøv at finde min mening i det...

Fra Peter W. Rasmussen

Jessica Lynch blev den mest berømte amerikanske helt under krigen mod Irak. Hun blev befriet på et tidspunkt, hvor USA havde brug for en succeshistorie. Det hele var næsten lidt for mistænkeligt - lidt ala filmen "Wag the Dog".

Den 13. april fik jeg denne mail fra en Peter W. Rasmussen:

Menig soldat Jessica Lynch bliver befriet fra et hospital af amerikanske soldater. Det går verden over med billeder og interviews. Og så sidder jeg og undre mig. Hun var med i en gruppe soldater, hvor alle øvrige bliver dræbt i kamp med irakiske soldater. Der er vist billeder, hvor man ser en lastbil, den ene fordør står åben, så det er gået stærkt med at komme i skjul, og der ligger en dræbt soldat på vejen. Lastbilen ser ret kraftig ud og burde modstå "en del", men alligevel er den bragt til standsning. Så der må have været heftig skydning / angreb. Jessica var eneste overlevende. Hun har (efter hvad der er sagt) ingen skudsår, eller andre krigsskader efter nærkamp. Det har hendes far udtalt i live-interview med de store TV-stationer - rygterne sagde ellers at hun havde stiksår og lign. Hun har dog brækket begge sine ben, og den ene arm. Hvordan sker det i nærkamp med irakiske soldater, hvor øvrige deltagende USA soldater bliver dræbt, når hun ikke samtidig får andre krigsskader - og ud fra at have brækket begge sine ben, må forventes ikke at kunne flytte sig overhovedet og skjule sig for at undgå det irakiske angreb. Jeg ved ikke om man kan brække begge ben ved at falde/hoppe ned fra en lastbil. Hvis der sker i pludselig opstået nærkamp, er der vel næppe tid til at tage sig humant af hende og flytte/gemme hende - det er i hvert fald ikke videre behageligt med to brækkede ben. Hvorfor bliver hun så ikke vist frem af irakisk militær som øvrige soldater - hun er oven i købet kvinde. Hvorfor bliver hun behandlet "humant" og "bare" indlagt til behandling på et hospital, uden at Irak gør mere ud af det.

Kort tid efter - den 10. juli 2003 skrev BT på www.bt.dk:

Det blev kaldt en heroisk redning af en kvindelig krigshelt, da 19-årige Jessica Lynch - efter en dramatisk redningsaktion - slap væk fra sine irakiske fangevogtere. Torsdag viste det sig, at Jessica Lynch ikke blev skudt, tortureret eller taget som krigsfange, som det forlød. Hårdt såret blev hun af irakiske soldater taget ud af en bil, der var kørt galt, og ført til hospitalet. Det beskriver en amerikansk rapport over forløbet, som blev offentliggjort i går. Men i Pentagon var man efter episoden ikke sene til at udnytte historien om Jessica Lynch. Ifølge Pentagon var de forsyningstropper, som Jessica Lynch kørte med, kørt forkert i et lyskryds uden for byen Nasiriyah. Herefter var de havnet i et bagholdsangreb, hvor Jessica Lynch heltemodigt havde taget kampen op med den irakiske overmagt, og havde tømt to pistoler imod dem, inden hun var blevet fanget. Hun var blevet udsat for »frygtelige skader« af de irakiske soldater, sagde Pentagon. En helt var skabt. I virkeligheden kørte Jessica Lynch sammen med fire kolleger i en jeep i en større konvoj, da irakere begyndte at skyde på dem. I et forsøg på at komme væk, mistede chaufføren kontrollen over bilen, der med mere end 70 kilometer i timen kørte ind i en ødelagt traktor. De tre mandlige soldater døde, men Jessica Lynch og en anden kvindelige soldat overlevede. Irakerne sørgede for, at de kom ud af bilen, og blev ført til hospitalet. Senere døde den anden kvindelige soldat på hospitalet af sine kvæstelser, men selv om Jessica Lynch bl.a. havde brækket begge ben og en arm, overlevede hun på hospitalet. »Lynch overlevede som følge af den medicinske hjælp, hun fik af irakerne,« sagde en kilde i Pentagon i går til Washington Times.

PS: Teorien er behandlet i "Flere konspirationsteorier", der udkom 1. oktober 2004.